Kend din investering
Vi lever i et informationssamfund, hvor alt er tilgængeligt på kun et øjeblik. Du behøver ikke engang at sidde foran en computer længere for at gå på nettet, og du får praktisk talt nyheder smidt i hovedet via RSS-feeds of lignende. Det er fantastisk til at holde sig ajour med tidens tendenser, men disse muligheder kræver også en smule mere af dig som borger, især hvis du investerer.
Alle er eksperter
I gamle dage skulle man åbne avisen eller tjekke tekst tv for at se bevægelserne på aktiemarkedet, men i dag ligger det hele på en app, så du når som helst kan se, hvordan det går med din portefølje. Det gør det i sagens natur lettere at følge med, men det gør også, at alle fra den ene dag til den anden er eksperter, og det gør det naturligvis langt sværere at udnytte et marked, når flere har forstand på det.
Du bliver derfor også nødt til at være 100 procent up to date med viden og overblik over de ting, du investerer i, hvad enten det er aktiemarkedets tendenser, værdien af kunst og krypto eller dagens guldpriser. Du skal vide, hvad du har med at gøre, hvis du vil snyde markedet og tjene på at investere og handle med værdier.
Høj eller lav risiko
Hvad skal du investere i? Det er et ældgammelt spørgsmål, som nok går helt tilbage til dengang, hvor det blev en forretning at investere og handle med andre ting end blot dagligt forbrug, men jeg har ikke et entydigt svar på spørgsmålet. Det letteste jeg kan sige er, at det handler enormt meget om dit personlige temperament, din risikovillighed og ikke mindst dit investeringsformål, hvad du vælger.
Ønsker du en hurtig handel med en mulighed for et stort afkast, som kan konverteres til forbrug, så er kryptovaluta eller svingende aktier det bedste, men hvis du vil sikre din fremtid bedre end hos dit pensionsselskab, så vil jeg kraftigt anbefale kunst og ædelmetaller. Din personlige formue har også noget at skulle have sagt, for selvom kunst er et af de markeder med størst afkast over tid, så kræver det også en betragtelig formue at investere i det.
Min personlige favorit til langtidsholdbare investeringer er dog guld og sølv, da det har en uhyre stabil vækst og beskyttet imod store udsving fra verdensmarkedet, der ellers kan ramle ned over aktier og selv statsobligationer. Det vil dog altid være dit eget valg, hvad du ønsker at sætte dine penge i, da det vigtigste er, at du selv tror på, at du har gjort det rigtige,når du investerer, så du kan kunne sove trygt. Det næstvigtigste er dog altid at have overblikket og kende din investering, som du kender dig selv.