Kristendom og samfund: Er kirkeskatten inde, eller er Gud ude?
I Danmark behøver frikirker ikke at betale SKAT. Det synes mange er uetisk, da mange danske frikirke kræver tiende af deres medlemmer. I gamle dage betød det, at man betalte en tiendedel af sin indkomst til kirken.
I dag er det ikke en tiendedel, men et frivilligt beløb fra sin indkomst. Det vil altså sige, at for nogles vedkommende betaler de mere end ti-procent af deres indkomst.
Mange mener, at det er uetisk at lade trossamfund tjene så mange penge. Også andre kristne har kritiseret dette fænomen og peget på, at Jesus var imod penge og faktisk prædikede fattigdom. Det handler om Gud og de kristne værdier, mener de, og ikke om penge.
Kristendommens ti bud på tilbud
Langt de fleste kirkegængere i Danmark benytter sig ikke af frikirkerne, men bruger i stedet folkekirken, som f.eks. de her kirker i Djursland. Folkekirken bliver betalt til gennem kirkeskatten, hvilket er en kommunalskat, der går direkte til præsters lønninger og meget mere. Denne skat varierer fra kommune til kommune, men ligger typisk på de 0,93%.
Den resterende del af kirkens udgifter, f.eks. drift af kirkegårde eller bevaring af de gamle bygninger, bliver betalt af staten. Den danske folkekirke får et millionbeløb hvert år i statsstøtte, hvilket sikrer, at der er penge nok. I 2018 var beløbet 834 millioner kroner.
Dette sikrer også, at den gængse kirkegænger kan få lov til at komme i kirke hver søndag helt gratis. Ovenikøbet har kirken også økonomisk overskud til at kunne lave arrangementer, der kommer lokalsamfundet til gode. Dette er især vigtigt i landsbysamfund, hvor kirken ofte er stor spiller.
Frikirkerne er frie – for en pris
Nogle kristne vælger dog at betale sig til et medlemskab i frikirken. Der kan være mange årsager hertil, blandt andet at frikirkerne har frihed til at dyrke andre fortolkninger af biblen end folkekirkens. Eksempler herpå kunne være Jehovas Vidner, Mormoner og Pinsebevægelsen.
Derudover har frikirker også typisk et meget større fokus på arrangementer. Altså sker der en masse ting, mens folkekirken har ry for at være halvtør. Der er typisk også et stærkt fællesskab omkring frikirkerne. Det er altså et sted, hvor alle kender alle.
De fleste frikirker har også et fællesskab for unge. Dette kan især være gavnligt for unge mennesker, der er troende indenfor en bestemt afgren af kristendommen. Det kan være svært for dem at finde ligesindede i skolen eller gymnasiet.
admini