
Er du opmærksom på ergonomi på din kontorarbejdsplads?

Tænk lige over det. Hvis du er ansat i en fuldtidsstilling på et kontor, sidder du – mere eller mindre – stille foran din skærm 8 timer hver dag. Det er altså cirka halvdelen af dine vågne timer i alle hverdage! Dette alene bør resultere i, at du tænker over ergonomiske løsninger, når du indretter kontorarbejdspladsen.
For selv om vi er vant til primært at tænke på fysisk hårdt arbejde, når vi taler om skader og skavanker, så har din krop bestemt heller ikke godt af at sidde stille foran en skærm så lang tid hver dag – og da slet ikke, hvis du sidder i en forkert position!
Her får du nogle tips og tricks til, hvordan du kan optimere ergonomien på din kontorarbejdsplads, så du minimerer risikoen for de skader og smerter, der kan opstå ved stillesiddende arbejde.
Kontakt en ergoterapeut
Om du er softwareudvikler, kontorassistent eller noget helt tredje, så kan du have nok så mange idéer om, hvordan du indretter din arbejdsplads mest optimalt ift. ergonomi, men udfordringen er, at din idé måske ikke er helt rigtig. Og er den ikke det, finder du altså først ud af det, når skaden er sket!
Derfor er det en rigtig god idé at alliere dig med en fagekspert i form af en ergoterapeut. Ergoterapeuten kan både give dig tips og tricks til, hvordan du sidder optimalt, og vil også hurtigt kunne se, om du sidder fint allerede, eller om der er plads til forbedring.
Derudover kan ergoterapeuten også hjælpe dig til at forbedre dine vaner på kontoret. Det kan være i form af at rejse sig fra sin plads og bevæge sig lidt rundt, lave strækøvelser, gøre brug af fordelene ved et hæve-sænke-bord, osv. Tiden og pengene brugt på en ergoterapeut er hurtigt tjent ind igen i form af bedre ergonomi og dermed færre skader!
Få styr på udstyret!
Udover at kontakte en ergoterapeut, er det også en god idé at se lidt nærmere på det kontorudstyr, du har til rådighed. Det gælder selvfølgelig både stole og borde, men husk også, at der findes meget andet udstyr, der kan hjælpe dig til en bedre statur foran skærmen. Et eksempel herpå er Contours mange ergonomiske løsninger – med Contour på kontoret har du mulighed for at forme og justere din arbejdsplads præcis, som du ønsker. Contour leverer således alt fra tastaturer og mus til en arm- og håndledsstøtte.
Derudover kan du også overveje at skaffe dig en bold til at sidde på, en fodskammel eller sågar en desk bike, der gør det muligt at cykle lidt, mens du arbejder. I dag findes der så meget ergonomisk udstyr til arbejdspladsen, at det nærmest kun er din fantasi, der sætter grænserne!
Ring til ergoterapeuten i dag og anskaf dig så noget ergonomisk kontorudstyr. Din ryg, nakke, led – ja hele din krop vil elske dig for det!