EasyGo Rehab-serien – hjælpemotor til manuelle kørestole


Motor til kørestol. EasyGo Rehab, produkter til forbedring af arbejdsmiljøet

Motor til kørestol

EasyGo er en ledsagerstyret hjælpemotor, som sættes på en kørestol og gør hverdagen lettere for både kørestolsbrugere og deres ledsagere. En motor til kørestol kan være et rigtig godt valg!
I årenes løb har UB-let skabt mange nye og utraditionelle løsninger, når det handler om motor til kørestol. For over 20 år siden præsenterede vi, som de første, en hjælpemotor til manuelle kørestole: ”Lille Viking”. Denne opfindelse blev patentbeskyttet og er med tiden blevet et begreb. Siden har UB-let videreudviklet på hjælpemotorserien og har nu EasyGo Rehab-serien.

Med EasyGo Rehab-seriens ledsagerstyrede hjælpemotorer får du en væsentlig forbedring af arbejdsmiljøet. Fælles for UB-lets EasyGo Rehab-serie er, at motorerne styres med en enkelt speederboks, der monteres på kørestolens håndtag. På speederboksen vælges frem-/bakgear og ”hare/skildpadde”, hvor maks.-hastigheden kan reguleres mellem 0 og 3 km/t og mellem 0 og 6 km/t.

Serien består af 5 forskellige løsninger:
EasyGo+ er en hjælpemotor, der kan fastmonteres eller monteres med ”mulighed for afmontering” fra stolen. EasyGo+ er hovedsageligt beregnet til brede fastramme stole til bariatriske brugere med en brugervægt op til 300 kg. Vi har i samarbejde med Cobi XXL-Rehab monteret vores EasyGo Plus på deres Eclipse kørestol, og dette er et meget velfungerende makkerpar.

EasyGo Light er den rette til stole med lav sædehøjde og til smalle komfort-stole.

EasyGo Low kan monteres på mange ældre typer komfortstole med kip-funktion i sæde og ryg. Her giver den liggende motor plads til stolens standardudstyr.

EasyGo Standard Rehab passer hovedsageligt på standard transportstole og kan uden brug af værktøj flyttes fra stol til stol, der hvor man må deles om motoren, for eksempel på institutioner. Der skal blot være beslag på de stole, som skal dele motoren.

EasyGo Holiday Rehab er motoren til transportstolen, du tager med på ferie. Batteripakken kan let skilles fra motordelen. De to batterier vejer ca. 4 kg pr. stk., og motordelen vejer ca. 10 kg. Du kan spare yderligere 2 kg ved at vælge luftdæk.

UB-lets EasyGo Light, Low, Standard Rehab og Holiday Rehab er alle lette at afmontere uden brug af værktøj, hvis du skal have stolen med i bilen. Der er efter afmontering igen mulighed for at klappe stolen sammen. Det at nemt at påsætte motoren i de beslag, som er fastmonterede på stolen. Det tager under 1 minut.

Den daglige vedligeholdelse består kun af  opladning af batterierne – det er alt!

Er der behov for specielle tilpasninger til den enkelte kørestol, er vi selvfølgelig behjælpelige med det. Kontakt os og hør om dine muligheder.

 

Beskrivelse

EasyGo Rehab-serien passer til stort set alle typer manuelle kørestole. En motorløsning, der kan klare mange behov.

Dataark

Brugervejledning

 

BLIV RINGET OP