Måned: maj 2016

Produkter til forbedring af arbejdsmiljøet i dagplejen

Indbydelse til BabyPower Husmesse hos UB-let, Vejle A/S

Comments off 596 Views0

Indbydelse til BabyPower Husmesse hos UB-let, Vejle A/S.

BabyPower -Elektriske institutionsvogne, klapvogne og børnebusser. 

Det afholdes den 18.06.2016 kl. 10.00-13.00.

UB-let, Vejle A/S, 

Friis Hansens Vej 9, 

7100 Vejle.

 

En lille intim messe for alle dagplejere, medarbejdere i vuggestuer og andre, som arbejder med børn i alderen 0-5 år og som benytter sig af, at kunne transportere børnene i barnevogne, klapvogne eller børnebusser.

 Vi ønsker i UB-let at have et nært samarbejde med vores kunder om vores produkter og derved have stort kendskab til kundernes ønsker og behov. Derfor afholder vi en Husmesse, indenfor vores BabyPower sortiment, her i vores egne rammer, hvor der bliver mulighed for at se vores produkter og tage en snak med os om, hvilke behov og ønsker I har for fremtiden.

Der vil være kaffe og sandwich til de fremmødte.

Tilmelding:

  • På vores Facebookside BabyPower eller på vores mail info@ub-let.dk ved at skrive dit navn og hvor mange I kommer.
  • Der tilbydes op til 100,00 kr. i refusion på transport (ved mere end 20 km)

Vi ser frem til at møde dig og høre om dine ønsker og forventninger til fremtidens motoriserede institutionsvogne.

 

Med venlig hilsen

Michael og Charlotte

 

Produkter til forbedring af arbejdsmiljøet

UB-let, Vejle siger TAK for en god Health & Rehab messe

Comments off 598 Views0

Vi vil fra UB-let gerne takke alle jer, der besøgte os på Health & Rehab messen i Bella centret den 10.-12. maj 2016.

Det var en rigtig god oplevelse igen at være en del af messen. Vi havde besøg af mange forskellige interesserede, både private borgere, den kommunale sektor og flere udenlandske firmaer.

Der har på messen været stor interesse for mange af vores produkter, deriblandt hjælpemotorerne til manuelle kørestole. Vi vil snarest muligt følge op på de mange henvendelser og håber, at vi kan bidrage med, at I fremover vil kunne have fokus på forbedret arbejdsmiljø og større mulighed for at komme ud at opleve.

Har du behov for andre motoriserede løsninger end dem, du har mødt på messen, står vi til rådighed for at hjælpe med at afdække netop dit behov.

TAK for besøget.

Charlotte Magnussen, Palle Maach og Allan Johansen

Motor til store kørestole fra UB-let

UB-let udstiller på Health & Rehab messen – C2-001

Comments off 528 Views0

UB-let har med glæde igen i år valgt at deltage på Health & Rehab messen i Bella Centret.

Med os på Health & Rehab messen har vi vores fleksible ledsagerstyrede hjælpemotorer, UB-let´s elektriske HockeySport Stol, Translet 0, Translet Cargo, samt mulighed for en masse information om vores andre produkter, såsom vores dozere og de nye MoovingBeds Flex og Costum.

Vores ledsagerstyrede hjælpemotorer dækker behovet for motorløsninger til alle typer manuelle kørestole. Motorerne er dansk producerede til manuelle kørestole og er producerede med fokus på ergonomi og arbejdsmiljø, så medarbejdere og andre ledsagere aflastes, mens der skabes bedre muligheder for oplevelser for brugeren af stolen.

Ud over mulighederne for at komme omkring med en hjælpemotor på den manuelle kørestol glæder vi os over, at kunne give personer med fysiske begrænsninger mulighed for spændende oplevelser, når de benytter vores HockeySport Stol til sporten el-hockey. Der er ingen tvivl om, at hockeystolen skaber stor glæde for rigtig mange mennesker, når de oplever muligheden for sport med tempo på og det sociale fællesskab i sporten.

På Health & Rehab messen vil der også være mulighed for at høre mere om, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres væsentligt med vores Translet og MoovingBeds sengetransportere.

Vi står til rådighed hele messen og glæder os til at hilse på jer.

Vi ser frem til at se jer på stand C2-001.